23948sdkhjf

Plejecentre får hyggekroge og døgnrytmelys

Syv plejecentre i Haderslev har fået puljemidler til forbedret indretning af plejeboliger.

Syv plejecentre i Haderslev Kommune har fået del i Trafik-, Bygge og Boligstyrelsens puljemidler til mere demensvenlig indretning af plejeboliger.

Alle plejecentre i kommunen har søgt puljen, og forud for ansøgningen er de blevet gennemgået af en demenskonsulent med særlig erfaring og viden indenfor indretning af demensvenlige boliger, som har udarbejdet en rapport til hvert enkelt plejehjem med anbefalinger til at gøre fællesområder på plejecentrene mere egnet til beboere med demens.

Plejecentrene er ikke ens, så derfor er der også sat fokus på det, der er mest behov for det enkelte sted.

De aktiviteter, der nu sættes i gang, spænder vidt: Maling, for eksempel, der gør det lettere at finde rundt, mere og bedre lys, lys der følger døgnrytmen, indretning der gør det lettere at finde vej, flytbare vægge, så der kan afskærmes og indrettes hyggekroge, lettere adgang til haven, og også anskaffelser af nyere teknologi til sansestimulering som kan tilpasses borgere med demens

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11