23948sdkhjf

To kommuner er gået sammen om Hjælpemiddelportalen

Assens og Varde vil sikre flere borgere hjælpemidler ved at dele de hjælpemidler, der står ubrugte hen.

Kan man hjælpe flere mennesker med hjælpemidler, hvis man deles om ubenyttede hjælpemidler kommunerne imellem?

Det mener Varde og Assens kommuner. På trods af den geografiske afstand er de tre kommuner gået sammen om ’Hjælpemiddelportalen’, en digital markedsplads for ubenyttede hjælpemidler.

Det foregår således, at kommunerne nemt, med en mobil-app, lægger hjælpemidler på portalen, mens alle kan gå ind på hjm-portal.dk og se ubenyttede hjælpemidler hos nabokommunen.

- Vi kommuner er rigtig gode til at udnytte hjælpemidlerne og få mest muligt ud af borgernes skattekroner. Nogle enkelte hjælpemidler kommer tilbage til depotet i en meget fin stand, uden at vi har en ny bruger til dem. De skal selvfølgelig ud og gøre gavn andre steder, hvis behovet er der, siger Preben Buus Madsen, leder af hjælpemiddeldepotet hos Varde Kommune.

Smider ikke hjælpemidler ud

De kommunale hjælpemiddeldepoter varetager et vigtigt og komplekst arbejde med at sikre, at borgere og plejepersonale hurtigt og effektivt får stillet de hjælpemidler til rådighed, som de er blevet bevilliget. Det er et stykke logistikarbejde, der i en typisk kommune omfatter 20-30.000 stk. hjælpemidler. Der er en del at se til.

- Vi kan se, at nogle få af hjælpemidlerne først efterspørges igen efter en lang periode. Da der kan være tale om meget dyre hjælpemidler, der kun er brugt i en kort periode, smider vi dem ikke ud. I stedet får de lov til at stå på depotet, til der er brug for dem igen, siger Michael Kuehn, leder af hjælpemiddeldepotet hos Assens Kommune.

Han ser portalen som en mulighed for at få hjælpemidlerne hurtigt ud til borgerne igen.

- De fleste terapeuter er vant til at gå hen på hjælpemiddeldepotet og finde et relevant hjælpemiddel. Derfor er det heller ikke fremmet for dem at tage et kig på hvad nabokommunen har stående. Men selvfølgelig kræver det, at nogle arbejdsgange skal ændres en smule, siger Jacob Gottlieb, direktør for Inteiro, der har udviklet Hjælpemiddelportalen sammen med Varde og Assens.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109