23948sdkhjf

NAVNE: Ny ledende oversygeplejerske på Amager Hospital

Det er en både erfaren og stedkendt kvinde, der er for nylig tiltrådt som ny ledende oversygeplejerske på medicinsk afdeling på Amager Hospital. Annette Madsen har nemlig arbejdet som sygeplejerske på Amager i 30 år. 

- Jeg er blevet grebet af ledelse og de muligheder, der er for at præge udviklingen, blandt andet på sygeplejeområdet, men også i forhold til det tværfaglige samarbejde, fortæller Annette Madsen, der kommer fra en stilling som afdelingssygeplejerske på hospitalets geriatriske afsnit og som to gange gennem de seneste fem år har været konstitueret i stillingen som ledende oversygeplejerske.

Hun vil bl.a. bruge sin erfaring fra det geriatriske område til at løfte tværfagligheden på hospitalet.

- Jeg glæder mig rigtigt meget til at fortsætte vores gode tværfaglige samarbejde med inddragelse af patienterne og deres pårørende, men også til at arbejde med, hvordan vi kan gøre det endnu bedre. Jeg tror, at der stadig ligger et uopdyrket land, som vi skal se på. I det geriatriske område arbejder vi rigtigt meget sammen tværfagligt. Det kan man også udbrede til andre områder på hospitalet, siger hun.

- Det gode samarbejde skal jo også fortsætte på tværs af sektorer, når patienterne er udskrevet, så vi sammen kan skabe nogle gode patientforløb og undgå genindlæggelser, tilføjer hun.

Annette Madsen pointerer, at de menige medarbejdere spiller en centrale rolle, når det kommer til at skabe god sammenhæng for patienterne mellem sektorerne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109