23948sdkhjf

Skal betale 12 millioner til tidligere plejeansatte

Tre års kamp er slut.

Fredag sluttede tre års kamp for 77 tidligere ansatte i det private plejefirma Kærkommen, der havde base i Nordjylland.

Vestre Landsret har bestemt, at Lønmodtagernes Garantifond (LG) skal betale knap 12 millioner kroner til de 77 ansatte, der har beløbet til gode i form af løn og feriepenge efter virksomhedens konkurs i 2015.

Det skriver Nordjyske.

Sagen kort
  • Plejefirmaet Kærkommen gik konkurs i 2015, og Aalborg og Hjørring kommuner overtog plejeopgaverne og nogle af medarbejderne.
  • Lønmodtagernes Garantifond mente dermed, at der var tale om en overdragelse af virksomheden, og at fonden derfor ikke skulle dække de ansattes krav til virksomheden.
  • Kommunerne ville heller ikke dække det lønkrav, som medarbejderne havde til gode hos Kærkommen.
  • Retten har nu afgjort, at der ikke var tale om en overdragelse af virksomheden til kommunalt regi.
  • Derfor skal Lønmodtagernes Garantifond nu betale medarbejderne deres tilgodehavende.

Sagen har ifølge FOA afsløret et kæmpe hul i lovgivningen, fordi hverken LG eller kommunerne har kunnet eller villet gennemtrumfe en afgørelse i konflikten mellem LG og de to kommuner.

Derfor har beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) fremsat et lovforslag, som er under udvalgsbehandling i Folketingets beskæftigelsesudvalg, skriver Nordjyske.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109