23948sdkhjf

Der skal være rum til fordybelse

Et af de nye tiltag på NeuroRehab 2019 er fordybelsesrummet

Da NeuroRehab gik i luften i 2017, var arrangørerne overvældede over den store interesse.

Det fortæller Birgitte Hysse Forchhammer, ledende neuropsykolog på Rigshospitalet.

Hvad var de vigtigste erfaringer sidste gang på NeuroRehab?

- Den største og bedste erfaring var faktisk, at der var en utrolig stor interesse både fra region og kommuner, siger hun.

- På NeuroRehab 2017 var der fokus på teknologi i neurorehablitering, det er også noget, VihTek fokuserer på, og jeg synes, vi fik nogle gode kontakter og en større viden om, hvad der sker på neuroområdet. VihTek er ikke som sådan fagspecifikke i nogle områder, så for os er det også rart at komme lidt mere i dybden med nogle af de områder, vi arbejder med til daglig, forklarer udviklingskonsulent hos VihTek, Tina Myung Povlsen.

Præcis som i 2017 kommer konferencen næste år til at bestå af plenumoplæg om formiddagen og eftermiddagen og symposier midt på dagen, og i foyeren i DGI-Byen vil der være en markedsplads med udstillere. Som noget nyt laver man den her gang også et fordybelsesrum, som deltagerne kan besøge i pauserne. I fordybelsesrummet vil der være masser af eksempler på igangværende rehabiliteringsprojekter, forskningsprojekter og kompetenceudvikling inden for neurorehabilitering.

- Vi laver et fordybelsesrum for at lette noget af presset fra foyeren og dele det op, så de kommercielle stande er i foyeren, mens fordybelsesrummet mere er forskellige initiativer inden for neurorehabilitering, forklarer Tina Myung Povlsen.

Den her gang vil der også være mere luft i programmet og flere pauser, hvor der bl.a. også bliver god mulighed for at netværke med hinanden.

- Vi ved, at samarbejde både tværfagligt og tværsektorielt er noget af det, der har betydning for rehabilitering. Og en konference er et sted, hvor man får nogle kontakter og får udvidet og styrket sit netværk. Så det er en meget vigtig ting, hvis vi kan være med til at understøtte det, siger Birgitte Hysse Forchhammer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11