23948sdkhjf

Klippekort-kroner samler støv i kommuner

Den omtalte klippekortordning, der skulle give hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere en halv times ekstra hjemmehjælp om ugen, bliver langt fra brugt tilstrækkeligt.

I stedet står en stor del af de øremærkede midler til klippekortsordningen urørt hen i kommunerne, hvis de endda ikke er blevet helt droppet.

Det skriver DR.dk.

Årsagen til at pengene bliver puljet sammen er, at kommunerne har haft svært ved at gennemskue bureaukratiet i ordningen, fortæller mediet.

Socialdemokratiets ældreordfører Astrid Kragh vil nu bede ældreminister Thyra Frank redegøre for klippekortordningen.

- Jeg er også meget interesseret i at få at vide af ældreministeren, om og hvordan de kommuner, der har sløjfet ordningen, så har sikret de ældre den ekstra tid, siger Astrid Kragh.

Om klippekortsordningen

  • Puljen til klippekortsordningen var i følge DR på mange hundrede millioner kroner.
  • Klippekortet giver den ældre mulighed for at få 30 minutters ekstra hjælp hver uge til ting, de ellers ikke er visiteret til.
  • Den ældre kan spare flere 'klip' sammen til eksempelvis hjælp til at komme til frisøren eller blive kørt til speciallæge af en hjemmehjælper.
  • Pengepuljen til klippekortsordningen forfalder efter to år. Herefter overgår beløbet til bloktilskudet, og kommunen kan selv bestemme, om pengene skal gå til ældrepleje eller andre opgaver. 

Kilde: DR.dk

Kilde: https://www.dr.dk/nyheder/indland/aeldre...

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.107