23948sdkhjf

Forsker: Skærmbesøg truer relationen

Seniorforsker er kritisk overfor udsigten til, at flere ældre fremover skal have ‘besøg’ af sosu-assistenter og hjemmesygeplejersker digitalt.

Den politiske ambition er ‘Digital service i verdensklasse’, når innovationsminister Sophie Løhde (V) vil udbrede skærmbesøg i ældreplejen. Opgaver som måling af blodsukker, pilledosering og genoptræning skal i højere grad foregå virtuelt, og erfaringer fra f.eks. Viborg Kommune viser, at 120 ældre mennesker hver dag i snit får skærmbesøg i knap to minutter.

Men det er seniorforsker ved Københavns Universitet, Lotte Hvas, kritisk over for.

Læs også: Her går Vera til lægen via Ipad


- Vi risikerer at miste det relationelle, kontinuiteten og tilliden mellem den professionelle plejer og borgeren, hvis hjemmebesøg skal foregå via en skærm. Derfor er der grund til at være kritisk, siger Lotte Hvas.

Lotte Hvas er dr. med og speciallæge i almen medicin. Hun var også en af hovedtalerne på konferencen ‘Overgange i ældrelivet’, der for nylig er afholdt af Dansk Gerontologisk Selskab.

Lotte Hvas pegede gennem sit foredrag på to måder at se plejeopgaven på: Er der fokus på at pege på risici og dermed være ‘fejlfinder’, eller er formålet at bygge op og se muligheder som ‘talentspejder’.

Hun tilføjer, at flere undersøgelser viser, at telemedicin ikke nødvendigvis giver resultater som forventet, og at skærmbesøg reducerer muligheden for at vurdere, hvordan det ældre menneske generelt klarer sig.

Læs også: Atea: Telemedicin skal give tid til kerneopgaven


Når hjernen danner sig indtryk, sker det via alle sanserne, og på et digitalt ‘besøg’ er det umuligt at lugte, om skraldespanden trænger til at blive tømt, eller mærke, om varmen fungerer ordentligt.

Regeringen har afsat 410 mio. kr. til en fond, der skal støtte udbredelsen og lokale forsøg med skærmbesøg i ældreplejen. Den nystiftede fond er et ud af 22 tiltag i digitaliseringsreformen fra Finansministeriet.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.203