23948sdkhjf

Plejecenter har set lyset i lys

Indendørs døgnrytmelys øger trivslen for beboere og personale.

Når solen står op på Plejecenter Lundtoft i Vejen Kommune sker det i en fast rytme året rundt. Døgnrytmelyset starter langsomt plejecenteret op om morgenen og går ned som solen om aftenen.

De naturlige overgange mellem mørke om natten og masser af lys om dagen har skabt en stabil døgnrytme på afdelingen og er med til at øge trygheden.

- Døgnrytmelyset er integreret i hele tankegangen og i den arkitektur vi har valgt. Vi satser rigtig meget på lyset og på den effekt, som lyset – både det naturlige dagslys og døgnrytmelyset - har på os mennesker, og den livskvalitet det giver, siger områdeleder Bo Smith.

Møder ind til natlys
Den automatiske lysstyring betyder blandt andet, at personalet møder ind om morgenen klokken halv syv i et varmt, ravfarvet natlys.

- Det er dejligt at møde ind til det rolige lys om morgenen og starte langsomt op. Vi føler os mere friske om dagen og når det bliver aften kan vi sove – og det gælder både beboere og personale, forklarer Pia Datsomer, social- og sundhedshjælper.

Denne oplevelse er netop blevet bekræftet i en evaluering. Fakta Døgnrytmelyset blev installeret sidste år i forbindelse med etableringen af et helt nyt demensafsnit.

Det er firmaet Chromaviso, som er specialiseret i sundhedsfremmende lysløsninger, der har tilpasset døgnrytmelyset til Lundtoftes beboeres demensdiagnoser og behov.

Lyset føler kald
Løsningen understøtter døgnrytmen og den gode søvn, og det giver mulighed for at anvende lyset aktivt i forskellige situationer. Blandt andet er lyset integreret med kaldesystemet.

- Når et kald udløses om aftenen eller en beboer træder ud af sengen, så tænder et behageligt lys automatisk. Så ved beboeren, at personalet har hørt dem, og de kan nemt finde vej til toilettet, fortæller Bo Smith. Det skaber tryghed og kan reducere antallet af fald og uhensigtsmæssig vandring.

Individuel tilpasning
Døgnrytmelyset kører af sig selv, og er suppleret af zoneinddelte, tilpassede lysindstillinger, som anvendes som en integreret del af den daglige pleje, i terapeutiske situationer og til arbejdsopgaver. 

- Vi har haft rigtig meget fokus på lyset og på, hvad det gør på forskellige tidspunkter. Vi har prøvet os frem og bruger i dag lyset aktivt i mange forskellige situationer. Vi vurderer hele tiden, hvad den enkelte har brug for, og det har vi god succes med, forklarer Randi Holdt, teamkoordinator.

Fakta:

  • Døgnrytmelyset blev installeret sidste år i forbindelse med etableringen af et helt nyt demensafsnit.
  • Det er firmaet Chromaviso, som er specialiseret i sundhedsfremmende lysløsninger, der har tilpasset døgnrytmelyset til Lundtoftes beboeres demensdiagnoser og behov.
  • Mere end 35 kommuner har i dag implementeret Chromavisos døgnrytmelys som en del af demensindsatsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066