23948sdkhjf

Region Midtjylland får ny direktør

Pernille Blach Hansen, der i de seneste to år har været direktør i Lego Group, skal fra februar sidde på posten som regionsdirektør i Region Midtjylland

Det oplyser Region Midt i en pressemeddelelse.

Pernille Blach Hansen har erfaring med ledelse i både den politiske verden, den offentlige sektor og i det private erhvervsliv. De seneste to år har hun arbejdet som seniordirektør i LEGO Group med at realisere koncernens ambition om kun at anvende bæredygtige materialer.

Før dette arbejdede hun i Grundfos som Group Vice President for kvalitet og bæredygtighed.

Udover en karriere i den private sektor har Pernille Blach Hansen 4,5 års erfaring som direktør for Miljø og Teknik i Randers Kommune.

- Jeg ser frem til at være med til at realisere Region Midtjyllands visioner og bidrage til, at vi finder de bedste løsninger med den højeste kvalitet til gavn for borgerne. Samtidig er det vigtigt for mig, at Region Midtjylland fortsat er en arbejdsplads, hvor medarbejderne har lyst til og mulighed for at yde deres bedste. Det bliver rigtigt spændende at arbejde med, siger Pernille Blach Hansen.

Pernille Blach Hansen er datter af Bent Hansen, der er  tidligere formand for Danske Regioner og tidligere regionsrådsformand i Region Midtjylland.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063