23948sdkhjf

DSR: Alle kommuner bør have sygeplejefaglig ledelse

Der mangler overblik i det fulde pleje- og behandlingsforløb, mener forman for Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd.

Alle kommuner bør have en sygeplejefaglig ledelse, der kan sikre ordentlige pleje- og behandlingsforløb. Sådan siger formand for Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd (DSR) Irene Hesselberg.

I et indlæg på DSRs hjemmeside argumenterer hun for, at kommunerne stadig får en større rolle i sundhedsvæsenet, og at det øger kravet til overblik over hele borgerens forløb fra sygehus til pleje og rehabilitering.

Derfor bør kommunerne allerede nu prioritere opgaven langt mere centralt med at sikre forløbet fra patient til borger, lyder det fra Lederforeningen, der omfatter flere end 4000 ledende sygeplejersker i det danske sundhedsvæsen.

- Der mangler desværre ofte et koordinerende overblik i det fulde pleje- og behandlingsforløb. I stedet ender vi i for mange tilfælde med, hvad der opleves som af hinanden uafhængige forløb. Alle niveauer i kommuner og regioner bør have en sygeplejefaglig ledelse, der kan sikre bedre sammenhæng. En sygeplejefaglig ledelse vil for eksempel kunne sikre, at medarbejderne har de rette faglige kompetencer til at sikre, at den rette indsats leveres til rette kvalitet på det rette tidspunkt. Der bruges ressourcer helt unødvendigt, fordi der ikke er dette sygeplejefaglige overblik, siger Irene Hesselberg, der er formand for Lederforeningen.

Regeringen har annonceret, at den vil offentliggøre sit udspil til ny sundhedsreform i starten af det nye år. Landets kommuner har udsigt til at få en endnu større rolle i sundhedsvæsenet og skal dermed sikre, at der er sammenhæng i behandlingen fra hospital til den efterfølgende behandling, pleje og rehabilitering i kommunen.

Kommenter artiklen (2)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08