23948sdkhjf

Rejsende i værdighed på vej rundt i landet

11 ud af 29 ansøgere får besøg af det nye værdighedsrejsehold fra Nationalt videnscenter for værdig ældrepleje.

I alt 11 kommunale og private plejeenheder landet over kan se frem til at få besøg af det nye rejsehold for værdig ældrepleje i første halvår af 2019.

Rejseholdet er oprettet som led i satspuljeaftalen 2018-2021, hvor der blev afsat 60,2 millioner kroner til at etablere Nationalt videnscenter for værdig ældrepleje i Sundhedsstyrelsen, som har til formål at understøtte kommunernes arbejde med værdighed i ældreplejen. 

Det skriver Sundheds- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse.

Følgende ansøgere har modtaget tilsagn (efter navn fremgår emnet, man ønsker at arbejde med):

  • Rudersdal Kommune (Plejecenter Bistrup og Bofælleskab Æblehaven) – Livskvalitet og selvbestemmelse
  • OK-Fonden – Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen 
  • Rudersdal Kommune (Plejecenter Hegnsgården) – En værdig død 
  • Thisted Kommune – Pårørende 
  • Greve Kommune – Livskvalitet og selvbestemmelse 
  • Halsnæs Kommune - Livskvalitet og selvbestemmelse
  • Ikast-Brande Kommune – Livskvalitet 
  • Forende Care - Livskvalitet og selvbestemmelse
  • Frederiksberg Kommune – Selvbestemmelse 
  • Solrød Kommune - Livskvalitet og selvbestemmelse
  • Herning Kommune – Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen

Fokus på livskvalitet og selvbestemmelse
Et rejseholdsforløb kan eksempelvis have fokus på at udvikle metoder til at øge borgernes livskvalitet og selvbestemmelse, styrke medarbejdernes kompetencer til at håndtere svære situationer med borgere eller de pårørende.

- Selve kernen i værdig ældrepleje er, at den enkelte ældre føler sig både set, hørt og mødt i forhold til sine ønsker og behov. Det kræver en høj grad af faglighed af alle de medarbejdere, der arbejder med og for de ældre, siger ældreminister Thyra Frank.

Rejseholdsforløbene forventes at vare fire til seks måneder. Opstart vil foregå forskudt og forventes tidligst påbegyndt i marts 2019.

Der vil igen blive mulighed for at søge om deltagelse i de lange rejseholdsforløb i slutningen af 2019. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141