23948sdkhjf

Plejeturné: Minister-duo ser på ældrepleje i Aarhus

Fredag 25. januar får Aarhus besøg af den norske ældreminister, Åse Michaelsen, og den danske ældreminister Thyra Frank. De besøger plejehjemskøkkener i Aarhus, Generationernes Hus og udstilling af velfærdsteknologi.

 - Aarhus har i mange år arbejdet systematisk med innovation og nyskabelse på ældreområdet. Jeg ser frem til at lære mere om deres arbejde, og se hvilken betydning resultaterne har haft for de ældre. Vi lever stadig længere, og vi må sørge for at vores ekstra år bliver gode og meningsfulde. Vi må derfor samarbejde og udveksle erfaringer på tværs af landegrænser for at kunne skabe den bedst mulige ældreomsorg i fremtiden, siger Åse Michaelsen, eldre- og folkehelseminister.

Ministeren bliver ledsaget af ældreminister Thyra Frank:

 - Jeg glæder mig til at besøge Aarhus sammen med min norske kollega, så hun kan se noget af alt det gode, der sker på ældreområdet her i Danmark. Personligt er jeg meget spændt på at se Generationernes Hus, fordi det er en hjertesag for mig, at vi skal bevare kontakten mellem generationerne, også når man som ældre får behov for pleje og omsorg. Det er godt at tænke det ind i nybyggeri, siger Thyra Frank.

- Vi kan godt være stolte af vores ældrepleje i Aarhus, når ministrene har valgt at besøge os. Jeg ser det som en stor ros til Aarhus og de tiltag, der er sket de senere år. Jeg glæder mig meget til besøget og høre, hvad ministrene har af vision for fremtidens ældrepleje, siger Jette Skive, rådmand, Sundhed og Omsorg.

Programmet for dagen

  • De to ministre vil opleve, hvordan køkkener er genetableret på plejehjemmene og spiser med til frokost på Plejehjemmet Kristiansgården.
  • Bagefter vil de gå en tur rundt i bygningselementer og de foreløbige fem etager af det kommende Generationernes Hus. Huset er ved at blive bygget på Aarhus Ø og skal rumme børn, unge, voksne, familier, mennesker med handicap og ældre mennesker i plejeboliger og ældreboliger.
  • På biblioteket Dokk1 har kommunen desuden lavet en særlig interaktiv udstilling, som bliver besøgt af 10.000 borgere og sundhedsstuderende årligt.
  • Udstillingen DokkX viser velfærdsteknologiske løsninger og skal være en hjælp til borgerne om at se mulighederne ved nye teknologier, som giver dem større selvstændighed og indflydelse på eget liv.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094