23948sdkhjf

Ny aftale skal give 9.000 nye praktikpladser

Regeringen, KL, Danske Regioner og FOA har netop givet hinanden håndslag på en ny toårig aftale, der skal få flere til at søge ind på og gennemføre social- og sundhedsuddannelserne.

Aftalen skal blandt andet skaffe 30 procent praktikpladser i perioden 2019 til 2021.

Det svarer til mindst 6.000 flere praktikpladser til social- og sundhedsassistentuddannelsen og 3.000 ekstra pladser til social- og sundhedshjælperuddannelsen, fremgår det af en pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet.

- Vi gør det klart og tydeligt for dem, der overvejer at tage en uddannelse inden for plejesektoren, at der er gode muligheder for spændende praktikforløb og job. Så sammen med initiativerne i finanslovsaftalen og erhvervsuddannelsesaftalen tager vi store skridt mod forhåbentligt at gøre det endnu mere attraktivt at vælge en social- og sundhedsuddannelse, siger undervisningsminister Merete Riisager.

Aftalen indeholder også en række nye elementer, som skal bringe frafaldet fra uddannelserne ned fra de nuværende 14 procent til 10 procent frem mod 2021.

Parterne er også blevet enige om, kommunerne overtager det fulde ansættelsesansvar for social- og sundheds-assistenteleverne fra 1. januar 2020.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11