23948sdkhjf

Ny guide til aarhusianere med demens

Min Demensguide” er en informationsmappe, som siden slutningen af januar er blevet udleveret til mennesker i Aarhus, der har fået en demensdiagnose.

- Guiden har været klart efterspurgt hos mange, og derfor har vi sammen med aarhusianere med demens og pårørende lavet en guide, som jeg håber bliver taget godt imod. Den skal hjælpe både mennesker, som lige har fået en demensdiagnose, og så deres pårørende, siger Jette Skive, rådmand, Sundhed og Omsorg.

Enkel guide
Jørgen Dannemand er pårørende og har deltaget i udviklingen af guiden:

- Min hustru har haft demens i seks år, og der er så mange ting, vi løbende har skullet forholde os til. Vi lever i en tid, hvor nyhedsstrømmen er kolossal, og derfor skulle guiden være enkel og let og i friske farver, der tiltaler målgruppen. Som bruger vil vi gerne have informationen løbende, så vi kun får den information, der er vigtig, der hvor vi er. Det var utrolig vigtigt, og det lever guiden op til, siger Jørgen Dannemand.

Det kan opleves som at lande i et fremmed land at få en demensdiagnose, forklarer projektleder Pi Nielsen:

- Mange med sygdommen inde på livet siger, at kommunen har mange gode tilbud om blandt andet støtte og rådgivning. Men de har også peget på, at de har brug for en overskuelig guide, skrevet i et sprog, som er til at forstå. Guiden skal desuden skabe tryghed ved, at man ikke står alene når diagnosen er stillet. Der er hjælp at hente, siger Pi Nielsen, projektleder.

Ros fra interesseorganisation
Alzheimerforeningen har på landsplan efterlyst en såkaldt demenspakke, og de mener, at demensguiden er et vigtigt instrument:

- Ros til Aarhus for igen at lytte til mennesker med demens og pårørende. Demensguiden er et godt udgangspunkt for at holde styr på den viden, der løbende følger med en demenssygdom. Alzheimerforeningen håber, at den kan bane vej for udvikling af en mere specifik demenspakke, som fastlægger tidspunkter for behandling og opfølgning. Heri er guiden utrolig vigtig, siger Nis P. Nissen, direktør, Alzheimerforeningen.

Alzheimerforeningen, Ældre Sagen, Demensfællesskabet Østjylland, lokale udredningsklinikker og demensfagpersoner i Aarhus Kommune har også været med til at udvikle guiden.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078