23948sdkhjf

Tidsrejse til 70'erne skal hjælpe yngre demente

Mennesker med en tidlig demens-diagnose får nu muligheden for at komme på særlige kurser, der hedder "Erindringer i Fællesskab".

Kurset er et samarbejde mellem Den Gamle By og Aarhus kommune, og foregår i museets 1974-lejlighed, der findes i den nyere bydel, til yngre demente.

Det skriver DR P4 Østjylland.

- Forskning viser, at det er lettest at huske ting fra den periode i livet, hvor man er mellem 15 og 30 år. Derfor skal vi gå tilbage i tiden og se, hvornår det var i de menneskers liv, siger Henning Lindberg, der er afdelingsleder i Den Gamle By og tilføjer.

- Når man er ramt og er et stykke hen i demensen, oplever man, at man ikke ved, hvad man selv er længere. Men lejligheden kan gøre, at man får den erindring tilbage og husker, at ”jeg var købmand” eller ”slagter” eller hvad man nu var. Så åbnes de erindringslag, siger han til DR P4 Østjylland.

Kommunen bakker op
Den demensfaglige leder i Aarhus Kommune, Tina Grove, bakker op om idéen med at bruge 1970'er-lejligheden til de yngre demente.

- Det er en rigtigt god idé. For de yngre med demens, der kommer ind i den oprindelige gamle lejlighed i Den Gamle By, vil have sværere ved naturligt at genkende remedierne og den æra, de kommer ind i. Så kan det godt være, at det taler mere til dem at komme ind i 1974-lejligheden, siger hun.

De nye forløb er målrettet nydiagnosticerede demente. Det består af tre kurser med en måneds mellemrum med plads til fire par ad gangen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094