23948sdkhjf

Et gennemsigtigt problem: 20.000 ansatte skifter uniform

Der er nye blå toner på vej til sygeplejersker, social- og sundhedsansatte og andre sundhedsfaglige medarbejdere i Region Syddanmark. I løbet af i år skal godt 20.000 ansatte skifte de gamle hvide uniformer ud med nye blå.

Fakta: 

  • De nye uniformer har været undervejs siden efteråret 2018, hvor Region Syddanmark indgik aftale med De Forenede Dampvaskerier og Berendsen Textil Service om vask af uniformer, patienttøj, linned og dyner på alle Region Syddanmarks sygehuse.

Det skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

Den nye uniform består af mørkeblå bukser med tilhørende lyseblå busseronne og/eller lyseblå polo/coolmax t-shirt.

Økonomidirektør Mogens Sehested Kristensen, der har siddet i spidsen for Region Syddanmarks styregruppe for vaskeriudbuddet, fortæller:   

- De gamle hvide uniformer er blevet kritiseret for at være både utidssvarende og gennemsigtige. De skiftes nu ud med mere praktisk beklædning, blandt andet funktionelle bukser med lommer til smartphones og andet udstyr, som medarbejderne i dag skal bruge til at løse deres arbejdsopgaver. Den blå uniform imødekommer samtidig et stort ønske fra medarbejderne ved at fjerne generne ved gennemsigtigt tøj, siger han.

Det nye uniformsdesign skal indføres på alle regionens sygehuse, oplyser direktøren. De gamle uniformer udfases i to etaper: Fra efteråret 2019 på Sydvestjysk Sygehus og Sygehus Sønderjylland og fra foråret 2020 på Sygehus Lillebælt og Odense Universitetshospital.

De nye uniformer bidrager til en samlede besparelse på 29 millioner kroner som regionen har udsigt til at spare årligt i de næste 10 år på de nye vaskeriaftaler. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.115