23948sdkhjf

Om igen i Assens: Nu bliver der alligevel gjort rent hver tredje uge

Et enigt Social- og Sundhedsudvalget i Assens Kommune vedtog mandag aften at genindføre rengøring hver tredje uge i stedet for hver femte.

- Vi har besluttet, at vi på onsdag beder byrådet om at vedtage, at vi revisiterer cirka 1.400 borgere og går tilbage til, at man kan få gulvask og rengøring hver tredje uge, sagde Charlotte Kjær, der formand for udvalget, umiddelbart efter mødet til TV2 Fyn.

Kommunen har modtaget meget kritik for at reducere rengøringen hos de ældre som led i en sparerunde, fordi kommunens velfærdsbudget var overskredet med 68 millioner.

Men selvom rengøringen hver tredje uge er sikret for borgerne i 2019, er intet sikkert for næste år.

- Jeg kan ikke udstikke garantier, men vi er i hvert fald enige om i udvalget, at det her, det skal være med i budgetforhandlingerne, så det ikke blot er i 2019, at det rulles tilbage, men at beslutningen også kan fastholdes i årene frem, siger Charlotte Kjær. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062