23948sdkhjf

De har en plan: Kommunen er klædt på til konkurser

Det skorter ikke på historier om private plejefirmaer, der går konkurs. Det har man også oplevet i Høje-Taastrup Kommune, og nu vil man forsøge at være mere forberedt på eventuelt kommende konkurser.

Det skriver sn.dk.

Helt konkret har kommunen formuleret en beredskabsplan, så alle ved, præcis hvad der skal ske i tilfælde af, at en privat leverandør må dreje nøglen.

- Det har hele tiden været en arbejdsgang, så man internt vidste, hvad der skulle gøres, hvis en leverandør gik konkurs (…) Det nye er, at der nu er lavet en egentlig beredskabsplan, så det er skrevet ned, hvordan man skal forholde sig, hvis situationen opstår, forklarer fortæller Helle Koch (K), formand for ældre-og sundhedsudvalget.

Beredskabsplanen kommer efter en lovændring fra maj 2018, der pålagde kommunerne at have skriftlige retningslinjer for, hvad kommunen skal gøre, hvis et private plejefirma går konkurs.

Formålet er at sikre at borgere ikke falder mellem to stole, men fortsat kan modtage pleje, selvom den private leverandør ikke længere kan yde hjælp.

Det betød lovændringen fra maj 2018 også

  • Kommunen er forpligtet til at stille en bankgarati eller anden garanti, når den indgår kontrakter med private plejeleverandører.
  • Private leverandører må ikke have offentlig gæld på mere end 50.000 kroner, når de skriver kontrakt med kommuner. Desuden skal den private aktør indsende årsregnskaber.
  • Kommunen skal øge fokus på at opdage advarselssignaler eksempelvis om dårlig økonomi hos de private udbydere. Kommunerne er også forpligtet til løbende at tjekke, om priserne matcher kommunens udgifter. 
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078