23948sdkhjf

Ny brancheforening for varme hænder på handicapområdet

En ny brancheforening på socialområdet, Handicapbranchen Danmark, ser nu dagens lys. Den består af virksomheder, der leverer sociale tilbud og personlig hjælp til mennesker med handicap.

Det skriver Dansk Erhverv, der er også støtter den nye brancheorganisation.

- Handicapbranchen Danmark vil, med Dansk Erhverv i ryggen, arbejde for, at virksomheder og foreninger på hele det brede handicapområde udvikler sig på vilkår, der skaber tryghed og kvalitet for borgere og samarbejdspartnere og dermed også i fremtiden kan tilbyde mennesker med handicap den bedst mulige hjælp. Brancheforeningen vil derfor blandt andet bidrage til at sikre branchens dialog og samarbejde med alle interessenter”, fortæller Steen Pihl Sørensen, der er nyslået formand for Handicapbranchen Danmark og daglig er direktør i LOBPA.

Det er de seneste års udvikling med blandt andet stigende forskelle på kommunal administration af eksempelvis BPA-ordninger, der har skabt momentum for organisering af aktører på hele handicapområdet, fremgår det af pressemeddelelsen.

I Dansk Erhverv bydes den nye brancheforening meget velkommen og sekretariatschef, Rasmus Kjærhus Nørgaard, glæder sig til yderligere samarbejde med aktørerne.

- Der er ingen tvivl om, at det er en stor fordel for både socialområdet, for branchen og for de mennesker, den hjælper, at man nu kan tale med én stemme. Den mulighed får vi nu med Handicapbranchen Danmark”, slutter Rasmus Kjærhus Nørgaard.

Foreningens bestyrelse består af

  • Formand Steen Pihl Sørensen (Landsorganisationen Borgerstyret Personlig Assistance, LOPBA)
  • Næstformand Sofus Rossing (DUOS)
  • Jeppe Bo Petersen (Olivia Danmark).
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.077