23948sdkhjf

22 beboere nægter at forlade plejehjem

22 beboere på plejecenter Tornby ved Hirtshals nægter at flytte frivilligt, selvom kommunen som led i budgetforhandlingerne har lukket deres plejehjem.

Nu skal kommunen finde ud af, hvad de stiller op med de 22 beboere, og her er flere scenarier i spil, skriver Nordjyske.

Et af forslagene er, at boligerne bliver omdannet fra plejebolig til ældrebolig, og at borgerne i samme omgang bliver visiteret til hjemmepleje. Samtidig bliver de tilbudt ny bolig på et andet center.

Men er langt fra alle, der bakker op om den løsning.

- Beboerne er jo visiteret til den nuværende pleje, fordi de ikke længere kan klare sig med hjemmepleje. Vi begriber det ikke, siger formand for ældrerådet i Hjørring Kommune, Kirsten Holst.

- Beslutningen om lukning er jo truffet. Vi hælder også til en løsning, hvor vi tilbyder hjemmepleje til dem, der insisterer på at blive boende. Men de skal selvfølgelig have en pleje de er trygge ved, og så kan de selvfølgelig vælge en plads på et andet plejecenter siger udvalgsformand, Per Møller (K).

Et politisk mindretal har også luftet muligheden for, at plejecenteret forsætter indtil de sidste beboere er væk af naturlige årsager, skriver avisen.

Den endelige beslutning træffes på onsdag i byrådet.

Kommenter artiklen (2)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063