23948sdkhjf

Snack-menu til ældre er godt nyt for personalet

Marcipanbrød, godnat-snacks og en lille skål chips. Det er bare et par eksempler på en ny snack-menu, som har været prøvet af på ældre småtspisende patienter på Aalborg Universitetshospital.

Efter sigende skulle de berigede snacks ikke kun være en hjælp til de ældre, men også plejepersonale kan høste nogle fordele af de nye guf.

- I en rigtig travl hverdag bliver ernæring nedprioriteret. Sygeplejerskerne kan ikke løbe hurtigere end de gør, og jeg tror desværre kun, at det går i en retning -  at der ikke kommer flere midler til pleje- og hospitalssektoren. Så vi må søge denne form for løsninger, der gør det nemmere for plejepersonalet, siger Christine Thomsen, forsknings- og innovationsmedarbejder ved Aalborg Universitetshospital. 

At få de ældre på benene
Det er virksomheden ToftCare der står bag en række prototyper på nye proteinberigede produkter, som er prøvet af på Aalborg Universitetshospital.

- Vi har lavet en række proteinberigede mellemmåltider, såsom chips, marcipanbrød og en godnat-snack, som har været et særligt ønske fra Aalborg Universitetshospital. Det er nemt og hurtigt for det travle personale at servere, og så har det en høj andel af protein, som muskelopbygger, får de ældre hurtigere på benene igen og er særligt vigtigt i det store tidsrum mellem aftensmad og morgenmad, hvor der ikke indtages protein, fortæller Lene Bøjlesen, produktudvikler ved Toftcare.

Udover Aalborg Universitetshospital var de andre partnere VIFU – Videnscenter for Fødevareudvikling samt supersmageren Lisbeth Ankersen fra InnovaConsult, som stod for at lave sensoriske test på prototyperne samt designe smagstestene til patienterne:

Virksomheden ToftCare har fået økonomisk støtte fra Future Food Innovation til udvikling af produkterne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094