23948sdkhjf

Kursusvirksomhed med millionoverskud

Virksomheden COK, der laver undervisningsforløb til ledere og personale i plejesektoren kommer ud af 2018 med et overskud på knap to millioner kroner.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra virksomheden.

- Det flotte resultat skyldes ikke mindst, at knap 700 kommunalpolitikere deltog i vores introkursus – Kattegat. Desuden har vi haft fokus på at styrke og kvalitetssikre vores signaturydelser, som med et tydeligt, kommunalt ophæng er med til at understøtte, udvikle og forbedre den kommunale kerneydelse, siger COKs direktør Hanne Bak Lumholt.

COK har oplevet stigende interesse for fagspecifikke compliance-kurser inden for forvaltningsområdet, og efterspørgslen på sprogkurser, voksenpædagogik og formidling er også i vækst, fortæller direktøren.

- Vi oplever en stigende efterspørgsel på rekvirerede forløb, der understøtter specifikke behov og implementering af lokale strategier i de enkelte kommuner. Når KL, kommunerne og COK samarbejder om at udvikle kursusforløb til udvalgte medarbejdere, så er vi klar, siger Hanne Bak Lumholt.

Sidst men ikke mindst har COK styrket sin tilstedeværelse i Næstved med nye lokaler. Hermed har COK fået et lokalt læringsmiljø, der understøtter COKs aktiviteter i det Syd- og Midtsjællandske og på Lolland/Falster.

Om COK

  • Udbyder kurser, der henvender sig til de administrative medarbejdere i sundhedsvæsenet.
  • COK er ved at forstærke sit kursusudbud på sundhedsområdet med nye tiltag, der henvender sig til kommunernes arbejde med det nære sundhedsvæsen.
  • Virksomheden har desuden indgået samarbejder med flere styrelser om kursusadministration, konferencer og uddannelsesforløb målrettet kommunale medarbejdere.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125