23948sdkhjf

210 har droppet efternavnet på navneskiltet

Karen Margrethe Pedersen hedder bare Karen Margrethe på sit navneskilt.

Hun er en af de 210 på Sygehus Sønderjylland, der har taget imod tilbuddet om at få sløjfet efternavnet på uniformens navneskilt.  

Det skriver dr.dk.

- I dag kan man meget nemt opsøge os i vores privatliv - især over de sociale medier. Derfor har jeg valgt bare at hedde Karen Margrethe, når jeg er på arbejde, siger hun til mediet.

Det er episoder om personale, der har følt sig truet eller stalket af tidligere eller nuværende patienter, der for seks måneder siden fik ledelsen på sygehuset til at indføre muligheden for kun at skilte med fornavnet.

- Det er vores opgave at sikre os, at medarbejderne føler sig trygge, når de er på arbejde. Derfor har vi valgt at gøre det helt frivilligt. Det er den enkeltes oplevelse af, hvad der er nødvendigt for at skabe tryghed, der er afgørende, siger Thorkild Christiansen, HR-chef på Sygehus Sønderjylland.

Kilde: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/syd/...

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.517