23948sdkhjf

Danske Ældreråd får ny formand

Mogens Rasmussen, der siden 2010 har været medlem af Middelfart Ældreråd og næstformand i Danske Ældreråd de seneste to år, er blevet valgt som formand for landsorganisationen Danske Ældreråd.

Valget fandt sted på Hotel Nyborg Strand den 29. april, hvor 500 repræsentanter fra landets ældreråd var samlet til repræsentantskabsmøde.

Det oplyser Danske Ældreråd i en pressemeddelelse.

Den nye formand har været bestyrelsesmedlem i Danske Ældreråd i de seneste seks år og næstformand de seneste to år samt medlem af Middelfart Ældreråd siden 2010.

- Som formand for Danske Ældreråd vil jeg arbejde for, at alle medlemmer er ligeværdige og lige betydningsfulde. Det gælder både ældreråd fra små landkommuner til dem fra de store byer, og det gælder hvad enten man kommer fra øst eller vest i landet. Og det gælder ældreråd med økonomiske udfordringer til de råd, der ikke oplever sådanne udfordringer. Det vigtigste for mig er, at alle 98 ældreråd har samme værdier, og at vi på kryds og tværs kan inspirere hinanden og blive endnu bedre, siger Mogens Rasmussen.

- I samarbejde med bestyrelse og sekretariat vil jeg desuden fortsætte og udbygge arbejdet med at udvikle Danske Ældreråd som en troværdig og kompetent med- og modspiller til politiske initiativer sådan, at Danske Ældreråd bidrager til at ældrepolitik står højt på den politiske dagsorden, fortsætter Mogens Rasmussen.

I løbet af sit arbejdsliv har Mogens Rasmussen haft ansættelser i flere store virksomheder i Danmark og udlandet. Seneste 15 år, selvstændig med egen virksomhed, der nu er videresolgt.

Mogens Rasmussen afløser Erik Stagsted, der valgte at trække sig februar 2019.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079