23948sdkhjf

Tønder vil hive virksomheder ind i demensindsatsen

Tønder Kommune er godt i gang med initiativer, der skal gøre dem til demensvenlig kommune. Tilbud om motion, rådgivning og demenscafeer er for længst sat i gang, og nu vil kommune gå skridtet videre og involvere det lokale erhvervsliv i demensindsatsen.

Konkret vil kommunen tilbyde undervisning og vejledning til ledere og medarbejdere og understøtte virksomhederne i at udvikle en mere demensvenlig profil, skriver kommunen i en pressemeddelelse. 

Aktiviteterne skal bl.a. være med til at udbrede viden om demens, nedbryde tabuer og skabe øget forståelse for demens og sygdommens følger.

-  Hvis virksomhederne tager imod tilbuddet og går aktivt ind i samarbejdet, så kommer de til at yde et stort og vigtigt bidrag til at sikre demensramte og deres pårørende et bedre liv, siger Irene Holk Lund, der er formand for kommunens sundhedsudvalg og fortsætter:

- For det første kan den øgede viden og opmærksomhed hos virksomhederne medvirke til, at demens blive spottet tidligere i forløbet. Det er vigtigt for den indsats og støtte, der skal ydes. For det andet kan viden og indsigt om sygdommen betyde, at mange ansatte med demens kan fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet længere til gavn for de sygdomsramtes livskvalitet, men også for virksomhederne, siger hun.

I Tønder Kommune er der cirka 800 personer med demens.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11