23948sdkhjf

Venteliste på plejehjem: Det kan vi ikke være bekendt

Der står altid et sted mellem 35 og 45 ældre på venteliste til en bolig på et plejehjem i Holstebro.

- Det kan vi ikke være bekendt, lyder det fra 75-årige Ove Lund.

Han har fået nok af alt den venten og har sammen med tre andre pensionister dannet en arbejdsgruppe, der vil anlægget et nyt friplejehjem i Holstebro.

Det skriver Dagbladets Holstebro-Struer på baggrund af en pressemeddelelse, som arbejdsgruppen har sendt ud.

- Arbejdsgruppen er af den opfattelse, at der er behov for et friplejehjem i Holstebro Kommune, der kan dække borgernes behov for plejehjemspladser i Holstebro og opland. I årene fremover bliver der mange flere ældre, så behovet vil være stigende. Endvidere er friplejehjem rundt omkring meget populære og således et godt supplement til de kommunale plejehjem, skriver gruppen i pressemeddelelsen.

Arbejdsgruppen drømmer om et friplejehjem med 30 boliger i en størrelse, der muliggør at også ægtefæller kan bo der sammen.

- Vi er i dialog med Holstebro Kommune og blevet henvist - og har accepteret - arealet på Alstrupmark - bag Vestbyens Friskole, forklarer arbejdsgruppen, der derfor har givet plejehjemmet navnet Holstebro-Alstrup Friplejehjem.

Arbejdsgruppen oplyser, at borgere skal være visiteret eller godkendt af sin hjemkommune for at komme på friplejehjemmet, så der vil også være beboere fra andre kommuner på friplejehjemmet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.158