23948sdkhjf

Ny leder til Danmarks største fys-ergo arbejdsplads

Helle Dybkjær er ansat som ny ledende terapeut på Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Hun starter i jobbet 1. august, oplyser Hospitalsenhed Midt i en pressemeddelelse.

Regionshospitalet Hammel Neurocenter har 555 ansatte og 118 sengepladser fordelt på regionshospitalerne i Hammel, Skive og Lemvig.

 Centeret er Danmarks største arbejdsplads for fysio- og ergoterapeuter. Fra den 1. august bliver Helle Dybkjær den øverste terapeutleder som en del af centerledelsen, som desuden består af ledende overlæge Merete Stubkjær og oversygeplejerske Bente Dam. 

Mere end 15 års ledererfaring
Helle Dybkjær kommer med mere end 15 års ledelseserfaring inden for neurorehabilitering. Hun er i dag ansat som ledende ergoterapeut og afsnitsleder på Regionshospitalet Hammel Neurocenters Sengeafsnit 11, hvor patienter primært med kognitive hjerneskader er indlagt. 

Hun har de senest måneder været konstitueret ind i udvalgte opgaver i centrets øverste ledelse, som hun nu indtræder fast i.

- Jeg ser meget frem til fortsat at samarbejde med Regionshospitalet Hammel Neurocenters dedikerede og dygtige ledere og medarbejdere. Det er mit håb, at de vil opleve, at de i mig får en involverende, energisk og vidende topleder, som tænker nyt sammen med personalet og mine kolleger i centerledelsen, siger Helle Dybkjær. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08