23948sdkhjf

Se kortet: 450 virksomheder tager aktivt ansvar for demens

Alzheimerforeningen er netop barslet med et kort over demensvenlige steder i Danmark. Et interaktivt kort, der viser vejen til virksomheder, organisationer og foreninger, der har klædt sine medarbejdere på som Demensvenner.

Kortet viser flere end 450 demensvenlige virksomheder i Danmark, blandt andre Sportigan i Nørre Nebel i Vestjylland, hvorfra indehaver Birgitte Hvenegaard Nielsen siger:

- Der er en del borgere i byen, der har demens. Derfor synes jeg det er vigtigt at vise forståelse og respekt, og vide hvad man kan gøre, hvis der opstår en situation, siger Birgitte Hvenegaard Nielsen til demensven.dk.

Hun har prøvet at tage imod en kvinde med demens i forretningen.

- Der kom en dame ind i butikken, som ville købe en græsslåmaskine. Det kunne hun selvfølgelig ikke, fordi det er en sportsforretning. Hun blev lidt forvirret, da jeg fortalte, at hun skulle i en anden butik, men at den havde lukket nu. Vi fik os en god snak og aftalte, at hun hellere måtte gå hjem. Jeg blev stående og holdt øje med, om hun gik i den rigtige retning, så hun kom sikkert hjem, fortæller Birgitte Hvenegaard Nielsen i følge Alzheimerforeningen.

Projektleder for Alzheimerforeningens Demensven-projekt, Maria Fisker Ringgaard er glad for at så mange virksomheder tager et ansvar:

- Når vi spørger mennesker med demens og deres pårørende, hvad der er vigtigst for dem i hverdagen, er svaret næsten altid mere forståelse fra omverdenen, siger hun.

Som Demensven lærer man blandt andet, at demens handler om meget andet end at miste hukommelsen. Demensven-initiativet er steget voldsomt i antallet af demensvenner indenfor det senere år: I dag er man således oppe på imponerende 101.992 demensvenner, fordelt over hele landet (tal fra 3. juli 2019)

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094