Hospitalsklovnen Lulu: Man bliver klog på mennesker, når man lige holder bøtte lidt
Af Benita Dreyer-Andersen
- Min figur er en ko, for en ko den står og glor. Man bliver rigtig klog på et menneske, når man lige holder bøtte lidt. Jeg viser med kroppen, at jeg ikke bare kommer masende, selvom jeg er en klovn.
Sådan lyder det fra hospitalsklovnen Lulu, der efterhånden er blevet en fast og kærkommen del på et par af OK-Fondens plejehjem i Odense.
Normalt forbinder man hospitalsklovne med børneafdelinger på landets hospitaler. Men i OK-Fonden Odense har man gennem snart et år kørt et projekt, hvor klovnen Lulu i samarbejde med OK-Fonden har spredt smil og glæde på et par afdelinger for demensramte borgere.
Fokus på trivsel
Formålet med projektet har været at undersøge, om den nye tilgang kan minimere udadreagerende adfærd og depressioner hos mennesker med demens ved hjælp at en nærværende og omsorgsgivende figur, der matcher beboernes kognitive niveau. I dette tilfælde er den figur Lulu.
Og indtil videre er der gode takter at spore i projektet.
Det fortæller Anne Mulberg Dahl, centerchef i OK-Fonden og hende, der i sommeren 2018 fik ideen til at kombinere demensområdet med hospitalsklovnen Lulu.
- Vi var fra starten nysgerrige på, om vi med Lulus nærvær og tilgang kunne minimere udadreagerende adfærd og depression, og vi er nu kommet et godt stykke vej i projektet, og Lulu er nu en inkluderet del af vores faglighed med rigtig gode resultater, fortæller hun.
En helt ny tilgang
Lulu besøger demensafdelingerne et par gange om ugen og fornemmer, hvad der overskud og lyst til den dag. Sidste mandag greb hun eksempelvis beboernes ønske om en havefest, fordi både vejr og humør var i top og indbød til udendørs aktivitet.
For det kan være svært at lægge planer for aktiviteter, når man har med demensramte borgere at gøre. OK-Fonden følger en filosofi om at leve i nuet og følge og bekræfte de initiativer, borgerne tager.
– Jeg har ikke en dagsorden. Jeg lader dem se mig an. Jeg er til stede, så jeg kan gribe det, der kommer. Hos mennesker med svær demens er det nogle gange meget, meget småt, meget porøst – måske en lille finger eller en øjenbevægelse. Det kan være min indgang til, at jeg må tage kontakt. Det er meget vigtigt for mig, at jeg ikke går for langt, siger Lulu der i sit civile liv hedder Lis Vilain og er uddannet pædagog og hospitalsklovn.
Ko kostumet er ofte indgangen til en relation, forklarer hun. Mange beboere kommenterer de store sko, eller næsen, og andre ser slet ikke den noget anderledes påklædning, men kan finde på at spørge til, hvor Lulu har købt det smarte outfit.
Lulu er en del af fagligheden
Projektet kører forhåbentligt et års tid endnu – afhængig af midler - og for Anne Mulberg Dahl er det vigtigt at understrege, at Lulu ikke er ment som et festligt og underholdende indslag men som en inkluderet del af fagligheden på afdelingerne.
Lulu deltager i forskellige faglige fora og byder ind med hendes vinkler til motivation og trivsel for demensafdelingens beboere og ansatte.
- Hun er ikke bare en aktivitet, men en ny tilgang koblet op på Marte Meo tilgangen, der i samarbejde med vores faglige dygtige medarbejdere, gør en stor forskel i forhold til en positiv trivsel for vores beboere, siger Anne Mulberg Dahl.
|