23948sdkhjf

To års strid er slut: Nu har øboere ret til pleje døgnet rundt

To års sagsbehandling endte mandag med en afgørelse i Ankestyrelsen, der giver borgere på Tunø ret til døgnpleje på lige fod med andre af Odder Kommunes borgere.

Det skriver Aarhus Stiftstidende.

Det har stået i kvalitetsstandarderne for kommunen, at borgere på Tunø ”… ikke kan forvente at få samme hjælp mellem klokken 20 om aftenen og 8 om morgenen, som man kan i resten af Odder Kommune”.

Den formulering bliver nu slettet efter Ankestyrelsens afgørelse.

Årsagen til forskellen er øens placering i Kattegat uden landfast forbindelse til resten af kommunen, hvilket gør personalets tur til øen vanskelig. 

Afgørelse glæder
Afgørelsen huer naturligvis formand for Tunø Beboerforening Jørgen Hastrup, der har kæmpet for sagen.

- Den (afgørelsen, red.) har været længe undervejs, og det var ikke første gang, vi klagede over serviceniveauet på Tunø. Så selvfølgelig er vi begejstrede over at have fået medhold i vores klage. Faktisk ved jeg, at flere ældre borgere allerede nu er på vej hjem til Tunø igen efter at have boet på fastlandet, fordi de ikke kunne få døgnpleje på øen, siger han.

Tunø har en fastboende sygeplejersker og en hjemmehjælper samt en læge, der besøger øen en gang om ugen.

Odder Kommune har fået to måneder til at rette sig efter Ankestyrelsens afgørelse.

Kilde: https://stiften.dk/oestjylland/Tunboerne...

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109