23948sdkhjf

Efter konkurs: To nye ældremads-leverandører i Esbjerg

Den enes død er som bekendt den andens brød.

Og efter en udbyder af madservice i Esbjerg Kommune, Renés Køkken, indgav konkursbegæring sidste uge, har det givet plads til nye leverandører af ældremad.

Således har Esbjerg Kommune netop godkendt to nye leverandører, så der nu i alt er fire valgmuligheder for områdets visiterede ældre.

Det drejer sig om Den Røde Okse, Årre Kro, Det Danske Madshus og Esbjerg Kommunes Madservice.

Det oplyser Esbjerg Kommune i en pressemeddelelse.

140 berørte borgere
Siden konkursen blev meddelt, har Esbjerg Kommune været i gang med at kontakte de 140 borgere, der fik mad fra Renés Køkken.

Det fortæller direktør for Sundhed & Omsorg i Esbjerg Kommune, Arne Nikolajsen.

- Halvdelen af de berørte borgere har allerede valgt en anden leverandør. Skulle de ønske at vælge om, nu hvor der er kommet flere leverandører til, er de velkomne til at kontakte vores Visitation. Når vi ringer til de resterende borgere, vil de selvfølgelig få valget mellem alle de fire leverandører af madservice, som vi har nu, siger direktøren.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.189