Foto: Colourbox

Af Redaktionen/bda 20. august 2019 10:30

Når en patient går i delir, kan det i nogen tilfælde udløse vold og trusler. Et kursus hjælper personalet på Amager og Hvidovre Hospital med at forebygge de farlige situationer.

- Engang var der en patient med delir, der kastede en glasflaske efter mig, som smadrede på væggen tæt på mit hoved. Og jeg har tit været ude for patienter, som kradsede mig, eller som greb fat om min tommelfinger og prøvede at vride den af led.

Mia Toldam har selv oplevet det, som hun nu som klinisk udviklingssygeplejerske prøver at forebygge på sin afdeling på Hvidovre Hospotal. Plejepersonalet på det ortopædkirurgiske sengeafsnit har været på kursus i, hvordan man plejer og behandler patienter med organisk delir. Delir er den akutte forvirrings-tilstand, der kan opstå hos især svækkede patienter - en form for overbelastning af hjernen, der kan gøre dem uberegnelige.

Delir kan føre til, at patienterne trækker sig ind i sig selv og bliver indadvendte og passive. Men også til at de bliver udadreagerende og aggressive.

- Det er vigtigt, at vi lærer at passe på os selv, så vi ikke kommer til skade på vores arbejde. Vi skal lære at trække os, hvis situationen ikke er sikker nok, og så vende tilbage 10 minutter senere når patientens adrenalin-niveau er faldet, siger Mia Toldam, der er i gang med at implementere den nye viden blandt medarbejderne.

Hver fjerde patient rammes af delir
Initiativet til det nye kursus kommer fra HR, Arbejdsmiljø og Uddannelse, hvor arbejdsmiljøkonsulent Nina Bjørnholdt opdagede, at der var et problem: 

- Vi ser på ulykkesstatistikker hvert kvartal, og jeg kunne se, at mange episoder drejede sig om delir. For eksempel kunne jeg se, at der på mave- tarmkirurgisk havde været 42 hændelser. Omkring 25 procent af patienterne rammes af delir – og på de geriatriske afdelinger er det op mod halvdelen, siger Nina Bjørnholdt.

Blandt patienter, der går i delir, bliver halvdelen udadreagerende. De bliver urolige, kan prøve at komme ud af sengen, river deres venflon ud, eller de kan blive decideret aggressive.

- Det sker som regel i nattevagten, hvor der er mindre personale, og hvor det er ekstra belastende at have en patient, der hele tiden prøver at komme ud over sengekanten eller går med sin rollator hen til trappen, siger Nina Bjørnholdt.

Patienternes flugtvej
Den anden halvdel af delirpatienterne bliver indadvendte og virker sløve. De kan derfor virke som ”lette patienter” for personalet.  Men begge grupper lider under tilstanden. De har tit hallucinationer. Deres hjernekapacitet er presset. De mister fornemmelsen af tid og sted. Der er ikke plads til mere, forklarer Nina Bjørnholdt:

- Delirøse patienter er bange. De fungerer med instinkterne, og tænker på at flygte eller angribe. Derfor skal man som personale lære ikke at virke truende. Det betyder for eksempel, at man ikke skal stille sig, så man dækker for døren – så spærrer man deres flugtvej. Man skal også lade være med at snakke så meget. Patienterne fatter ikke, hvad man siger.

Den vanskelige tavshed
Udviklingssygeplejerske Mia Toldam har fået flere indsigter af kurset:

- Det var en øjenåbner for mig, at vi ikke skal tale så meget. Som underviseren sagde: Max syv ord. Kort og kontant. Det er hvad deres hjerner kan registrere. Det har fået mig til at tænke over, hvor meget man egentlig taler, når man går og chit-chatter derinde. Det kan virke akavet som sygeplejerske ikke at sige noget, men jeg har faktisk brugt det i praksis, og jeg synes, det havde en virkning.

En anden måde at berolige de delirøse kan være ved hjælp af genstande eller lugte:

- Jeg kan huske en patient, der var meget bange, forvirret og febrilsk – hun pillede og pillede og kunne slet ikke finde ro, indtil hun fik sin lilla trøje på, så faldt hun fuldstændigt til ro. Den var blød og havde en tryg lugt. Det var sådan et artefakt, der fortalte hende, at nu kan du være rolig, nu er du hjemme, siger Mia Toldam.