23948sdkhjf

Regering og regioner enige: Farvel til sparekrav og goddag til mere personale

Regeringen og Danske Regioner har indgået en aftale om regionernes økonomi for 2020.

Økonomiaftalen tilfører sundhedsområdet i regionerne omkring 1,5 milliarder kroner i 2020 – penge som giver mulighed for at ansætte mere sundhedspersonale allerede næste år. 

Det står der i en pressemeddelelse fra Sundhedsministeriet.

Regionerne havde håbet på to millioner kroner, men efter mødet udtrykte Danske Regioners formand, Stephanie Lose, alligevel tilfredshed med aftalen. 

Omprioriteringsbidrag sløjfet
Som led i aftalen afskaffes det hidtidige omprioriteringsbidrag på både sundhedsområdet og på det regionale udviklingsområde.

Det betyder, at der ikke tages midler ud af sundhedsområdet.

Omprioriteringsbidraget gik ud på, at kommunerne skulle skære én procent af de kommunale budgetter, så regeringen selv kunne prioritere pengene. Det blev gennemført i 2015.

Flere ældre og syge
De 1,5 milliarder kroner kommer i følge parterne, fordi den demografiske udvikling fører til flere ældre og flere syge i sundhedsvæsenet. Samtidig kan stigende medicinudgifter dækkes, og det vil give mulighed for løft af kapaciteten og mere personale. 

- Vi er i en tid, hvor medarbejderne i sundhedsvæsnet er pressede, medicinpriserne stiger, og der kommer flere patienter, fordi vi bliver ældre. Men pengene er ikke fulgt med, og det er det, der har gjort medarbejderne så presset. Derfor er den her aftale så vigtig. For nu følger pengene med, siger sundhedsminister Magnus Heunicke og fortsætter:

- Vi lægger en solid bund under velfærden. Der kan ansættes flere sygeplejersker allerede fra næste år. Samtidig har vi aftalt at uddanne 100 ekstra læger i almen medicin for at bedre lægedækningen. For der skal være adgang til praktiserende læger uanset, hvor i Danmark man bor. Vi lægger med 1,5 milliarder kroner en solid bund under sundhedsvelfærden, siger Magnus Heunicke.

Kilde: http://sum.dk/Aktuelt/Nyheder/Sundhedspo...

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.11