Køkkenleder: Vi vægter klimaet, men hensynet til borgeren tæller mest
Af Benita Dreyer-Andersen
Lidt flere grøntsager sneget i gryden med boller i karry eller måske en dag eller to med fisk.
Vi kender alle de gode råd til at gøre madlavningen lidt mere klimavenlig, og nu vil Københavns Kommune have de gode takter endnu mere ud at leve i deres storkøkkener, der leverer mad til kommunens ældre og sårbare borgere.
Københavns Kommune har sat et mål om at reducere CO2-aftrykket fra storkøkkeners fødevarer med en fjerdedel fra 2025.
Og det er med at holde tungen lige i munden, når man skal tage klimahensyn i produktionen af ældremad. Det fortæller Gitte Gross, der er driftsleder i Københavns Madservice, hvor de igennem nogle år har arbejdet med at få mere klimabevidsthed ind i deres produktion.
- Vi forsøger at erstatte kød med grønt, der hvor det giver mening. Vi kan gøre det til en vis grænse, men det skal smage ordentligt, og have det ernæringsmæssige perspektiv i sig, så derfor gør vi det kun dér, hvor det giver et fornuftigt resultat, siger Gitte Gross.
Hun nævner blandt andet tricket med at putte grøntsager i en ret med boller i karry. Men altid med respekt for smagen og fokus på det ernæringsmæssige mest optimale for gruppen.
- Vi har at gøre med en gruppe mennesker, der ofte har lille appetit og holder af klassisk dansk mad. Derfor bruger vi mere kød i maden, end hvad klimaanbefalingerne foreskriver, men vi skal også være sikre på, at de ældre spiser maden. Ellers ender det som madspild, og så nytter det ikke noget for klimaet alligevel, siger hun.
Flerbenet klimaindsats
Gitte Gross fortæller, at Københavns Madservice i over 10 år har arbejdet med klimaforbedringer, der ligger ud over selve det, der ender på tallerknerne.
Eksempelvis holder køkkenet skarpt øje med, hvor meget strøm og vand, deres køkkenmaskiner bruger og foretager justeringer i produktionen ud fra det.
- Vi havde før en ordning med at koge fond på ben over weekenden. Men det kostede simpelthen så meget strøm, så nu har vi lagt den praksis om til en kortere kogetid i hverdagen for at spare på energien, siger Gitte Gros.
Hun fortæller, at hun ser positivt på fokus på klimaindsatsen i maden, men at hendes køkken er et godt eksempel på, at der er andre steder at være klimabevidst end alene på maden.
- Hensynet til borgerens smagsløg og ernæringsmæssige tilstand går altid forrest for os. Det er vigtigt, at de får den mad med den rette ernæringsmæssige kvalitet, de skal bruge for at have det godt. Man kan sagtens stå på flere ben i klimaindsatsen, siger hun.
| Fakta: Københavns Madservice arbejder med tre typer menuer: den klassiske ’mormormad’, den klassiske med et tvist og den mere eksotiske menu. I de to sidste ligger mulighederne for at lege med smage og fx tilsætte grøntsager i større eller mindre grad – både for madoplevelsens og klimaets skyld. På den måde kan borgeren selv træffe et valg ud fra, hvor friske de er på at prøve nye retter med mere grønt. |