23948sdkhjf

Genkend et 'stroke' og grib telefonen i tide

Symptomerne kan være pludselig nedsat kraft i armen, talebesvær eller ansigtslammelser. Andre symptomer er pludselige synsforstyrrelser, pludselig forvirring eller kraftig hovedpine uden nogen årsag. 

Men når et stroke rammer, er det ofte, at symptomerne slås hen - og så er det måske for sent at reagere.

Dansk Råd for Genoplivning og TrygFonden har igangsat en landsdækkende oplysningsindsats, der skal forhindre følgevirkninger af stroke. Rådene er for alle - også fagfolk, der sagtens kan tåle at få opfrisket kendskab til symptomer.

Budskabet er ”Stræk, Snak, Smil”. Oplever man for eksempel en person, der pludselig ikke kan løfte armen, tale normalt eller smile, så kan det være et stroke, og man skal ringe 1-1-2 med det samme. 

- Selvom symptomerne ikke i første omgang virker alvorlige, kan de være de første tegn på stroke, og så skal man ikke tage nogen chancer. Personen, der bliver syg, kan miste evnen til at bedømme sin egen tilstand, så selvom han eller hun insisterer på at få lov til at hvile sig og se tiden an, så skal man som pårørende vurdere situationen. De fleste mennesker ønsker ikke at være til besvær, og det kan være vanskeligt for eksempel at ignorere sin ældre mors ønske om ikke at ringe 1-1-2. Men det er det rigtige at gøre, hvis man er i tvivl, siger Christina Rostrup Kruuse, professor og overlæge på Herlev Gentofte Hospital og medlem af Dansk Råd for Genoplivnings bestyrelse.

Læs mere om stroke på redhjernen.dk Bag strokeindsatsen står: Dansk Stroke Center, Dansk Selskab for Apopleksi, Dansk Neurologisk Selskab, de regionale akutberedskaber, de fem danske regioner, Sundhedsstyrelsen, TrygFonden og Dansk Råd for Genoplivning.

En trombolysebehandling (medicinsk opløsning af blodproppen) helst sættes i gang senest 4,5 timer efter de første symptomer. På landets hospitaler oplever lægerne ofte, at patienterne har forsøgt at sove symptomerne væk eller først har været forbi egen læge, før de kommer på hospitalet. Dermed spildes kostbar tid. 

I dag overlever flere end 90 procent et stroke. Blandt de personer, som overlever, får halvdelen middel til svære mén i form af varige lammelser og alvorlige hjerneskader. Den anden halvdel oplever begrænsede eller slet ingen mén, som betyder, at de kan opretholde en hverdag, men med følgevirkninger, som kan være træthed, depression, fysiske begrænsninger og udfordringer med at tale og udtrykke sig.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.093