23948sdkhjf

Hukommelse: Mænd får tilskud af testosteron - men det virker ikke

Mænds forbrug af testosterontilskud er i de senere år steget markant. Måske er årsagen, at brug af testosteron til at forbedre hukommelse og koncentration visse steder anbefales.

Men nu har forskere fra Aarhus fundet frem til, at testosterontilskud ikke har mærkbar positiv effekt. Undersøgelsen er netop offentliggjort i det amerikanske tidsskrift Journal of the Endocrine Society.

Testosteron har central betydning for adskillige kropslige processor inklusive hjernens sundhed - ikke mindst hos mænd, hvor niveauet af testosteron er højere end hos kvinder. Det har i forlængelse af dette været omdiskuteret, om mænd kan optimere hjernens sundhed og derved forbedre deres hukommelse og koncentration ved at tage testosterontilskud.

Forskerne har i et såkaldt meta-analyse beregnet og analyseret de samlede resultater fra i alt 23 undersøgelser af virkningen af testosterontilskud på hukommelse og koncentration blandt i alt 1.638 mænd. 

- Resultaterne viste, at testosterontilskud ikke har nogen mærkbar virkning på hukommelse og koncentration hos mænd, som ikke lider af testosteronmangel. Overraskende nok var der ingen undersøgelser af virkningen af testosterontilskud på hukommelse og koncentration hos mænd, som lider af egentlig testosteronmangel, og det er således endnu ikke muligt at vurdere den gavnlige virkning af testosterontilskud i denne gruppe, siger, Cecilie Rask Buskbjerg, psykolog på Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi, Aarhus Universitetshospital og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142