23948sdkhjf

Plejehjem er tikkende bombe under kommunes budget

Som om sundhedsudvalget i Rebild Kommune ikke havde nok af underskud at bekymre sig om, er der landet endnu en såkaldt budgetudfordring på udvalgets bord.

Forvaltningen har nemlig beregnet, at det kan komme til at koste Rebild Kommune en merudgift på netto 4,4 millioner i 2020, hvis man antager, at friplejehjemmet er klar til at åbne 1. juli.

De kommende år vil merudgiften formentlig stige til otte millioner om året.

Og hvordan kan det nu hænge sammen?

Regnestykket bag udfordringen
I det skriftlige notat forklarer forvaltningen, at friplejehjemmet selv regner med, at 30 af de 40 beboere, der bliver plads til, vil komme fra Rebild Kommune, resten fra andre kommuner.

Men selv om pladsen og plejen skal betales af beboernes hjemkommuner, så skal Rebild Kommune betale for decideret sygepleje for samtlige beboere, uanset hvor de kommer fra.

Det har forvaltningen beregnet til 35.000 kr. pr. bolig.

Desuden skal Rebild Kommune betale fem procent oven i den almindelige takst pr. bolig - til især den administration, som rådhuset ville tage sig af, hvis det var et kommunalt plejehjem.

Dermed når forvaltningen op på et overslag på 450.000 kr. pr. bolig, og hvis friplejehjemmet fyldes op fra første dag med 30 borgere fra Rebild og 10 udefra, bliver Rebild Kommunes udgift i 2020 på 6,9 mio.

Til gengæld har byrådet allerede besluttet at lukke Nørager Ældrecenter, når friplejehjemmet åbner. Det kan man spare 2,5 mio. på i 2020, men der bliver altså stadig en forventet øget udgift på 4,4 mio.

- Initiativet er jo rigtig godt
Udsigten til endnu flere ekstraudgifter på sundhedsområdet huer bestemt ikke Jeanette Sagan (K), næstformand i sundhedsudvalget:

- Men nu er det her jo et worst case-scenario. Vi håber ikke, det bliver så dyrt. Og det bliver jo rigtig godt at få et friplejehjem! Det er et initiativ, der har været meget efterspurgt af vores borgere, og derfor har vi bakket op om det. Vi hverken kunne eller ville forhindre det, da de søgte om at købe en grund - ligesom vi ikke ville forhindre enhver anden virksomhed i at slå sig ned i Rebild. Vi kunne jo ikke forbyde det, vi var nødt til at spille med, siger Jeanette Sagan.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067