23948sdkhjf

Klynge henter ny direktør i egen bestyrelse

Direktør Christian Graversen forlader posten i Welfare Tech per 1. november efter fire og et halvt år på posten.

Som ny direktør i Welfare Tech indtræder et særdeles kendt ansigt; Troels Bierman Mortensen har været med i Welfare Techs bestyrelse, siden klyngen blev stiftet i 2010.

Troels Bierman Mortensen har endda tidligere fungeret som konstitueret direktør i Welfare Tech i forbindelse med et direktørskifte for cirka fem år siden.

- Vi er glade for, at Troels vil være med til at fortsætte det gode arbejde i Welfare Tech. Han kender foreningen og branchen særdeles godt, og medlemmer og samarbejdspartnere kan roligt glæde sig til at arbejde sammen med Troels, siger Jens Ole Pedersen, formand for bestyrelsen i Welfare Tech.

Den nye direktør er 50 år og besidder en række bestyrelsesposter, primært på sundhedsområdet. Han stiftede sidste år sin egen virksomhed, DataFair, som arbejder med data inden for velfærden.

Welfare Tech er en markedsdreven klynge for sundhed og velfærdsteknologi, som udvikler forretning og skaber innovation gennem samarbejde mellem private virksomheder og offentlige parter inden for social- og sundhedsområdet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172