23948sdkhjf

Sønderjysk vaskeri rykker ind på Ærø

Centralvaskeriet i Løgumkloster har pr. 1. oktober overtager Ø-Vask, der ligger på Ærø og overtager dermed vaskeriets aktiviteter.

Centralvaskeriet overtager dermed opgaven med at vaske og levere arbejdstøj til personalet på Ærøs Plejecentre, samt vask af tøj og sengetøj til centerets beboere. 

Det oplyser Centralvaskeriet i en pressemeddelelse.

Administrerende direktør ved Centralvaskeriet A/S Søren Fuglsang-Gram fortæller, at købet af Ø-Vask passer fint ind i hans og kompagnonen Villy Engholm Lunds stald.

- Det er ikke, fordi vi har haft kig på at skulle købe vaskeriet, men vi hørte gennem vores netværk, at Edda og Andreas (daværende ejere af Ø-vask, red.) var interesseret i at sælge, og så passede virksomheden fint med vores egen profil. Vi er også en lokal virksomhed, der bygger på de samme lokale værdier. Det, som Edda og Andreas har bygget op herovre på Ærø, ligner meget vores eget firma i Løgumkloster, fortæller Søren Fuglsang-Gram.

Chipløsning til Ærøs plejepersonale
Ærø kommune er en af de kunder som fremover skal serviceres af Centralvaskeriet. Plejepersonalet vil i den forbindelse mærke en større individuel service end tidligere, både i forhold til et større sortiment og tilpasning.

Vaskeriet har en avanceret chipløsning, som er noget nyt for Ærø kommune, hvor de nu vil få mulighed for at følge tøjet, om det er på vej fra vaskeriet eller om det ligger på hylden hos brugeren af tøjet.

Det bliver også en mere fleksibel løsning kommunen får fremadrettet, hvis der fx er en medarbejder der arbejder færre timer fx 1 dag i ugen, så vil antallet af beklædningsdele blive tilpasset behovet, fortæller Søren Fuglsang-Gram og tilføjer

I alt skal Centralvaskeriet levere og vaske tøj til 250 medarbejdere plus afløsere på Ærø, noget de er vant til at håndtere i det sønderjyske vaskeri, som har flere kommunale og ikke-kommunale kunder indenfor ældreområdet.

Tre ansatte bliver til én
I dag har Ø-Vask tre ansatte - ejerparret og en enkelt anden - men med salget bliver Ø-Vask en virksomhed med kun en enkelt arbejdsplads. For fremover kommer arbejdet med at vaske det ærøske snavsetøj og måtter fremover til at foregå på en lidt anden vis.

- Indehaverne Edda Meyer og Andreas Körner forlader firmaet, efter eget ønske, men vi bevarer den tredje stilling, som så kommer til kun at koncentrere sig om kørsel og logistik. Det vil sige, at der vil blive hentet hos kunderne, og så vil det blive kørt til færgen og fragtet over til Løgumkloster, hvor vi så vasker for kunderne, fortæller Søren Fuglsang-Gram.

Søren Fuglsang-Gram, har sammen med sin kompagnon brugt nogle dage på at kontakte Ø-Vasks kunder rundt om på Ærø - Det er vigtigt for os at have en god dialog fra starten, tilføjer Søren Fuglsang-Gram.

- Villy (Engholm Lund, red.) har været på Ærø onsdag og torsdag for at snakke med kunderne, og jeg har kun hørt, at de har været positive og imødekommende siger Centralvaskeriet A/S' direktør.

Centralvaskeriets overtagelse af Ø-Vask markeres med en lille god-dag-og-farvel-reception 7. oktober.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094