23948sdkhjf

I Hvidovre kommer enestuer til at se sådan ud

En patientstue, et skyllerum og et medicinrum. Tre rum står nu færdige på Hvidovre Hospitals byggeplads, selvom resten af byggeriet har lidt vej endnu.

I de næste par måneder vil de afdelinger, som skal flytte ud i nybyggeriet, få tilbudt fremvisninger af de tre færdigbyggede rum.

- Det er deres arbejdsplads, som vi bygger, og derfor skal de have mulighed for at få adgang lidt før. Det betyder også, at vi kan teste udstyret og placeringen af disse, så vi er sikre på, at vi får skabt grundlag for gode arbejdsgange på sengestuerne, fortæller Birgitte Rav Degenkolv, som er hospitalsdirektør på Amager og Hvidovre Hospital.

Hver patient får også sit eget badeværelse med toilet og bruseniche. Her er der godt med plads, så man også kan bruge badeværelset med fx kørestol.

Ensengsstuer til alle
Med Kvalitetsfondsprojektet på Hvidovre Hospital, som udover nybyggeriet også indebærer ombygninger af store dele af det eksisterende hospital, vil hospitalet som helhed tilbyde bedre rammer for patienter og personale i de kommende år.

- Med vores om- og nybyggeri vil størstedelen af vores indlagte patienter komme på enestuer i lyse og venlige omgivelser. Men det bliver ikke kun nye rammer, som vi kan tilbyde vores patienter i fremtiden. Også vores arbejdsgange vil ændre sig meget, fortæller Birgitte Rav Degenkolv.

På fremtidens Hvidovre Hospital bliver speciallægerne nemlig sat i forreste række. Det betyder, at borgere, der kommer ind akut, hurtigere vil komme i den korrekte behandling og dermed undgå lang ventetid og unødvendige indlæggelser.

Nyt Hospital Hvidovre bygger nyt og moderniserer Hvidovre Hospital.
• 32.000 m2 nyt hospital
• 240 nye patientværelser med én seng samt ombygning af eksisterende 4-sengstuer til 1-2-sengsstuer
• Ombygning af eksisterende hospital
• Mere dagslys ind i den eksisterende bygning
• Ny Fælles Akutmodtagelse, ny Hjerteafdeling, ny Børne- og Ungeafdeling samt et nyt Barselsafsnit, som er tæt integreret med et nyt Neonatalafsnit
• Byggeriet forventes færdigt i 2021

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094