23948sdkhjf

Danske Diakonhjem Dalsmark kan ånde lettet op: Bliver ikke fyret af kommunen

Danske Diakonhjem fortsætter som hidtil med drift af Dalsmark plejehjem, og personalet kan dermed ånde lettet op. Det har et enigt byråd i Sønderborg besluttet efter trekvart år, hvor ingen rigtig har vidst, hvilken vej vinden har blæst. Det skriver JydskeVestkysten.

Plejehjemmet blev nemlig opsagt ved årsskiftet, da Sønderborg Kommune besluttede at hive Dalsmark tilbage på de kommunale hænder. En beslutning, der nu er ændret.

- Vi forlanger ikke dækning af svie i forbindelse med sagen. Vi ønsker kun en ting: At få genetableret et godt samarbejde med Sønderborg Kommune, siger Emil Tang, direktør for Danske Diakonhjem.

Tvisten har krævet advokatbistand, efter Sønderborg Kommune for et par år siden meldte ud, at det ville være ulovligt at fortsætte en driftsaftale med Danske Diakonhjem uden at sende opgaven i udbud. Men hermed kunne Sønderborg Kommune risikere, at andre end Danske Diakonhjem ville vinde opgaven. Det ønskede et flertal af byrådet ikke. Beslutningen blev derfor, at kommunen selv skulle overtage driften af plejehjemmet fra 1. januar 2020, skriver jv.dk..

Både Ankestyrelsen og Klagenævnet for Udbud har været involveret, fordi et flertal pludselig - efter pres fra personale og offentligheden - ville trække opsigelsen tilbage og fortsætte driftsaftalen med Danske Diakonhjem. Advokatfirmaet Horten har nu rådet Sønderborg Kommune til at få afdækket, at et fortsat samarbejde med Danske Diakonhjem ”er udtryk for økonomisk forsvarlig forvaltning” f. eks ved at sammenligne med lignende driftsaftaler i andre kommuner.

I følge borgmester Erik Lauritzen er det allerede afklaret.

- Vi skal løbende sikre, at kontrakter overholder lovgivningen. Det er der intet odiøs i, siger han til jv.dk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111