Sådan bliver du bedre til at tale med kroppen
Af Anne Ristorp Kraufeldt
Vi ved jo godt, at vi skal være bedre til at aflæse mennesker omkring os. Men hvor let er det lige, hvis vi omgiver os med mennesker med ringe sprog?
I følge Niels Krøjgaard, ekspert i følelsesmæssig intelligens, kan vi sagtens lære at øge forståelsen af kropssprog og ansigtsmimik - ikke kun hos andre, men også i forhold til de signaler, vi selv sender ud.
En kompetence, de er en vigtig nøgle til personcentreret omsorg.
Niels Krøjgaard har for nyligt indgået et samarbejde med DemensLiv, som skal være med til at sætte fokus på den værdige og personcentrerede forståelse for demens.
| DemensLiv består af en række sundhedsfagligt uddannede mennesker, som kæmper for at give mennesker med demens og deres pårørende en stemme. DemensLiv er stiftet af Maria Tønnersen, som er uddannet sygeplejerske og har arbejdet med udvikling af demensområdet og demensfaglig ledelse siden 2007. Maria er medforfatter til bogen ”Livet skal leves – også med demens” fra 2018. |
- I foråret blev jeg kontaktet af Maria Tønnersen fra DemensLiv, og sammen har vi igangsat et samarbejde, som handler om, hvordan man som plejepersonale med en øget bevidsthed om eget og andres kropssprog, ansigtsmimik og forforståelse kan styrke relationen til mennesket med demens. Allerede kort inde i samarbejdet er det blevet tydeligt for mig, hvor værdifuldt det er at kunne aflæse kropssproget på mennesker med demens samt at være opmærksom på de signaler, man selv sender i mødet med den enkelte, siger Niels Krøjgaard.
Observationsstudie i Hadsund
Hidtil har samarbejdet resulteret i et mindre observationsstudie på Demenscenter Skovgården i Hadsund, som bl.a. skal danne afsættet for et indlæg på en stor demensfaglig ledelseskonference 9. oktober, som bliver afholdt af Mariager Fjord Kommune.
DemensLiv glæder sig over samarbejdet med Niels Krøjgaard. Det fortæller indehaver af DemensLiv, Maria Tønnersen.
- Heldigvis har vi set et paradigmeskifte indenfor demensområdet, hvor der særligt indenfor de seneste år er kommet mere fokus på forståelsen af den enkelte som et værdifuldt menneske. Men der er stadig lang vej, og derfor er det vigtigt at bringe blandt andet Niels Krøjgaards viden om såvel kropssprog, mikromimik, tonation og spejlneuroner på banen, fordi det alt sammen har betydning for, hvordan vi forstår og kan være nysgerrige på den måde, mennesker med demens oplever verden, og hvordan vi med vores egen adfærd kan skabe den bedst tænkelige relation, siger indehaver af DemensLiv, Maria Tønnersen.
| Niels Krøjgaard er uddannet i etablering og detektion af troværdighed og bedrag samt i følelsernes intelligens hos Paul Ekman International i Manchester. Udover at være en populær foredragsholder, underviser Niels bl.a. hos Rigspolitiet og Politiskolen, hvor nogle af landets bedste efterforskere bruger hans viden i forbindelse med afhøring af kriminelle. |
Din krop taler
Ønsker man at øge sin bevidsthed om egne signaler og at blive endnu stærkere til at forstå mennesker med demens, anbefaler Niels Krøjgaard bl.a., at man som plejepersonale træner sig selv i at aflæse de syv grundfølelser glæde, sorg, vrede, overraskelse, frygt, væmmelse og foragt:
- For mennesker med demens kan det være vanskeligt at sætte ord på, hvad de føler i den pågældende situation, og derfor åbner ansigtsaflæsning af grundfølelserne op for nye dybder i forståelsen. Samtidig vil man med en øget forståelse for egen ansigtsmimik få en værdifuld tilføjelse til kommunikationsværktøjskassen, siger Niels Krøjgaard og fortsætter:
- På Demenscentret i Hadsund mødte jeg eksempelvis den demensramte, Åse, som mødte mig med noget, jeg i situationen tolkede som vrede. Et fastlåst og stramt blik. Jeg havde et oprigtigt ønske om at nå ind til Åse, og i dette tilfælde gik vejen ind gennem ansigtsmimikken. Jeg smilte til hende og holdt mit smil længere tid, end jeg normalt ville gøre - efter noget tid rejste Åse sig fra sin plads og tog min hånd. Åses hjerne arbejdede antageligt langsommere og brugte derfor længere tid på at tolke mit smil. Mange vil i denne situation give op. Plejehjemslederen fortalte, at det var første gang, Åse havde kontaktet en “fremmed" på denne måde."