23948sdkhjf

Her er vinderen af årets ROPOX-pris

Line Lindahl-Jacobsen er modtager af årets 'ROPOX-prisen'.

Læs også: Ny leder til Danmarks største fys-ergo arbejdsplads

Prisen uddeles blandt ergoterapeuter, hvor kolleger kan indstille en person til prisen, hvis de mener, at vedkommende har gjort en speciel indsats for ergoterapeutfaget og fortjener en pris for det. 

Det oplyser Ergoterapeutforeningen, der uddeler prisen. 

Line Lindahl-Jacobsen uddannede sig til ergoterapeut i 2000 og er idag Master of Public Health (MHP), ph.d. og forskningsleder for forskningsindsatsen ved ergoterapeutuddannelsen på Professionshøjskolen Absalon i Næstved.

Og prisen kom bag på hende, fortæller hun. 

Læs også: Ergo18: Ergoterapeuter samles i Kolding

- Jeg sad dybt begravet i en større forskningsansøgning og havde kort forinden været inde på Etf’s hjemmeside og søge efter et redskab. Så da Lotte Lagoni (næstformand i Ergoterapeutforeningen, red.) spurgte, om jeg vidste, hvorfor hun ringede, svarede jeg ja, for det virkede som en helt naturlig forlængelse af, at jeg havde søgt materiale på hjemmesiden. Men selvfølgelig vidste jeg det ikke, ler Line Lindahl-Jacobsen, som er ”dybt benovet” over, at kollegerne i hendes forskerteam har indstillet hende til prisen.

Ergoterapi for kræftpatienter
Som specialeansvarlig ergoterapeut ved Næstved Sygehus var Line Lindahl-Jacobsen en af de drivende kræfter i udviklingen af ergoterapeutiske indsatser for kræftpatienter - et område, som ergoterapeuter ikke traditionelt havde været tilknyttet.

Og da hun fik behov for at supplere sin faglighed med forskningsmetodologiske kompetencer, gav ledelsen hende lov til at tage en masteruddannelse inden for folkesundhedsvidenskab.

- (...) Jeg er særligt glad for, at de lægger vægt på, at mit arbejde både har udgangspunkt og omdrejningspunkt i erfaringen fra den kliniske praksis, som jeg kommer fra som ergoterapeut, og som jeg ofte savner. Mit hjerte banker for det kliniske arbejde, og mit fokus i forskningen er praksisrelateret, for det hele skal jo ud og virke i praksis, siger Line Lindahl-Jacobsen.

Fokus flyttede forståelsen
Ifølge prismodtageren har vejen til at få anerkendt rehabilitering og palliation til de uhelbredeligt syge og døende til tider været både ensom og trang.

- Sundhedspolitisk var der omkring årtusindskiftet stort fokus på at helbrede og forlænge liv, mens der ikke blev brugt mange ressourcer på rehabilitering for dem, der overlevede alvorlig sygdom, eller for dem, der ikke kunne helbredes og derfor havde en afmålt tid tilbage at leve i. Begrebet rehabilitering blev simpelthen ikke italesat i forbindelse med kræftforløb, fortæller Line-Lindahl Jacobsen.

- Men når faggrupper og forskere bliver ved med at tale om det og argumentere for betydningen, begynder det at vinde genklang, og vi oplevede, at man også på politisk niveau fik øje på begrebet kræftrehabilitering. På den måde kom der også fokus på at løfte rehabilitering og palliation i den tredje, nationale kræftplan, som jeg også har været inde over, siger hun.

- Som ergoterapeut vil man jo gerne fastholde menneskers funktioner og hverdagsliv så længe som muligt. Det er hele essensen, siger hun.

Med prisen følger en rejselegat på 25.000 kroner.

Om Line Lindahl-Jacobsen
  • 45 år og uddannet ergoterapeut fra Næstved i 2000, herefter ansat ved Næstved Sygehus i en årrække, bl.a. inden for onkologi.
  • Master of Public Health, MHP, fra Københavns Universitet i 2007.
  • Ph.d. fra Syddansk Universitet i 2014, hvor hun også var med til at udvikle den ergoterapeutfaglige kandidatuddannelse og efterfølgende blev ansat som vicestudieleder.
  • I 2016 ansat ved Professionshøjskolen Absalon, siden 2018 som docent.
  • Ekspert i palliation og har gennem en årrække arbejdet med udvikling af indsatser for et meningsfuldt hverdagsliv trods livstruende sygdom.
  • Deltager i nationale ekspertnetværk og er formand for bestyrelsen i Ergoterapifagligt Selskab for Kræft og Palliation, som hun var med til at stifte i 2016.
Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094