23948sdkhjf

Færre ældre finder vej til plejeboliger

Mens antallet af ældre stiger, finder færre ældre vej til landets plejehjem.

Siden 2010 er antallet af ældre på 65 år og derover, som bor i pleje- og ældreboliger, faldet fra 69.500 til 65.000 (2019) hvilket er et fald på 6,4 procent. I samme periode er antallet af ældre i denne aldersgruppe steget med 25 procent, skriver Danmarks Statistik i en pressemeddelelse.

Lidt overraskende er det, at det især er andelen af ældre på 90 år og derover, der er faldet i procent. Her boede 41,7 procent i en pleje- eller ældrebolig i 2010 og i 2019 var andelen faldet til 33,1 procent.

Færre modtager hjemmehjælp
Samtidig med at andelen af ældre i ældre- og plejeboliger er faldet, har antallet af ældre, der er visiteret til at modtage hjemmehjælp også været faldende. I 2010 modtog 148.955 personer på 65 år og derover hjemmehjælp mod kun 122.470 i 2018.

Danmarks Statistik vurderer, at udviklingen kan hænge sammen med, at mange kommuner forsøger at holde ældre længere tid i eget hjem og bestræber sig på at gøre ældre mere selvhjulpne.

Boligtypen afhænger af alderen
I 2019 boede i alt 65.000 personer på 65 år og derover i pleje- og ældreboliger. Fordelingen mellem de forskellige boligtyper ændrer sig med alderen. Andelen, der bor i plejeboliger, som har fast personale og serviceareal, stiger med alderen. Størstedelen (67 pct.) af beboerne på 90 år og derover bor i plejeboliger, mens over halvdelen (53 pct.) af beboerne på 65-74 år bor i almene ældreboliger.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109