23948sdkhjf

Næstformand lover: - Det bliver ikke grå og trist mad

Det skal være hyggeligt at spise. Værtsskabet skal være til stede, og maden skal være appetitlig. Men nu er der debat om den fremtidige madservice på ældreområdet i Guldborgsund Kommune. Det skriver TV2Øst.
Social-, Sundhed- og Omsorgsudvalget har nemlig besluttet, at al mad i fremtiden skal leveres fra Fælleskøkkenet, som Guldborgsund og Lolland Kommuner ejer sammen med Region Sjælland.

Det er alle ikke lige tilfredse med. På plejehjemmet Præstemarken i Stubbekøbing er det i dag personalet, der laver maden til beboerne. Og den ordning vil beboere og pårørende gerne beholde. Således har man startet en underskriftindsamling, der har fået næsten 400 underskrifter.

"Kritikken går blandt andet på, at politikerne udelukkende har valgt Fælleskøkkenet, fordi kommunen er medejer og skal aftage mad derfra," lyder det på tv2east.dk.

- Det vil jeg gerne afkræfte fuldstændig. Der er ingen skjult økonomisk dagsorden i det her. Dagsordenen i det her er simpelthen, at vi ved at indføre døgnforplejning kan give et bedre kosttilbud ude på vores plejecentre, siger Jens Erik Boesen, næstformand for Social, Sundhed og Omsorgsudvalget.

Han siger, at "der ligger et rationale i at købe produkterne fra Fælleskøkkenet. Det var jo baggrunden for at man byggede Fælleskøkkenet i sin tid".

Et andet kritikpunkt går på, at madordningen på Præstemarken i Stubbekøbing fungerer rigtig godt, og at man nu pålægger personalet ekstra arbejde med at skulle stå for to ordninger.

Jens Erik Boesen siger, at han godt kan forstå reaktionen fra Stubbekøbing.

- (...) for i modsætning til alle de øvrige plejecentre, er Præstemarken bygget som et bo-leve-miljø, hvor udgangspunktet var, at man skulle inddrage beboerne i at handle og lave mad i et eller andet omfang, da det blev bygget for 15 år siden. Så de har en helt anden ordning end de øvrige plejehjem i kommunen.

- Det bliver ikke grå og trist mad, lover Jens Erik Boesen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078