23948sdkhjf

Nyt plejehjem skal erstatte ghetto-arkade

Tingbjerg får indenfor et par år sit andet plejehjem. Hvis alt går efter planen, skal det stå færdigt i 2022 i den butiksarkade, der skal rives ned på 'Ruten' i Tingbjerg. En bydel, som figurerer på den nationale ghettoliste. Det skriver Københavns Kommune i en pressemeddelelse.

Der er tale om 120 nye almene plejeboliger, som alle får tilknyttet fælleskøkken, spisestue og opholdsstue, og beboerne får adgang til udearealer, som tænkes som en integreret del af bebyggelsen.

"Plejehjemmet bliver indrettet så beboere og foreninger i lokalområdet kan gøre brug af faciliteterne til gavn for både de ældre og livet i omkring plejehjemmet," lyder det fra stedfortrædende sundheds- og omsorgsborgmester Klaus Mygind. Der skal nemlig også bygges butikker i stueetagen. 

- Bydelen er inde i rivende positiv udvikling. Og udviklingsplanen for området omkring Ruten skal være med til at skubbe på for at gøre bydelen mere tryg og mere sammenhængende. Da mange ældre historisk set har fravalgt at flytte på plejehjem i Tingbjerg stiller det nogle særlige krav til projektet, som vi håber at kunne indfri med mere fællesskab og bedre kontakt til det omgivende samfund, siger han.

Projektet kommer til at koste 241 mio. Der planlægges fire boligtyper, som alle har to vinduer og en fransk altan, hvor de fleste vil være på 46,5 kvadratmeter med stue, soveværelse og bad. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094