23948sdkhjf

Glemte regeringen de kommunale sygeplejersker?

- Finansloven 2020 giver flere hundrede millioner kroner til flere sygeplejersker på sygehusene, men Regeringen må have glemt udviklingen i det nære sundhedsvæsen..

Sådan siger den aarhusianske rådmand Jette Skive (DF). Hun fortsætter:

- Ifølge Regeringen er finanslovsmidlerne givet til omsorg for de ældre patienter på sygehusene, men det samme bør absolut gælde også for bedre omsorg i kommunen, men det har Regeringen glemt. Sygeplejersker i kommunen overtager flere og flere opgaver, fordi sygehusene sender patienterne tidligere hjem. Vi vil gerne løse opgaven, men så skal de ekstra ressourcer også spredes til hele sundhedsvæsenet. Regeringen og sundheds- og ældreministeren bør anerkende den udvikling, siger Jette Skive, rådmand, Sundhed og Omsorg.

 - SOSU’er overtager også flere og flere opgaver på grund af den udvikling. Der kunne Regeringen også have hjulpet med flere midler til opnormering af arbejdsstyrken. Vi oplever stadig en stor efterspørgsel efter flere kvalificerede SOSU-medarbejdere. Samlet set er vi i en rivende udvikling, hvor vi skal polstre os og sikre, at borgerne får den bedst mulige hjælp i kommunen af dygtige og kompetente medarbejdere, siger Jette Skive.

Finansloven 2020 betyder 300 mio. kr. i 2020 og 600 mio. kr. fra 2021 til ansættelse af flere sygeplejersker på sygehusene.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081