23948sdkhjf

Sorø også med i forsøgskørsel

I Sorø kan borgere med demens nu få mulighed for at deltage i aktiviteter og dermed nemmere forblive en del af sociale fællesskaber. Sorø Kommune deltager nemlig i det nationale forsøgsprojekt, der giver mulighed for kørsel til sociale arrangementer.

Det er den eksisterende handicapkørsel, der nu også omfatter mennesker med demens.

Brugeren betaler selv en del af turens pris. Prisen for en tur beregnes ud fra afstanden i kilometer mellem to adresser. Turen beregnes ud fra den kortest mulige rute oprundet til nærmeste antal hele kilometer - der tages altid udgangspunkt i den direkte afstand ad vej.

"Det er væsentligt for især demensramte og deres pårørende, der ofte bliver socialt isolerede i takt med sygdommens fremadskriden," lyder det på kommunens hjemmeside.

Kørslen omfatter både kørsel til fritidsaktiviteter/-gøremål, som eksempelvis besøg hos familie og venner, indkøb, fritids- og kulturaktiviteter, og lignende. Projektet har ind til videre kørt en måneds tid og fortsætter til den 31. marts 2021.
Den demensramte kan ansøge om kørsel og har mulighed for at få en ledsager med. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078