23948sdkhjf

Hjemmesygepleje skal erstattes af center i Næstved

En sygeplejeklinik i Næstved er på vej til at åbne. Det er meningen, at sygeplejeklinikken skal erstatte en stor del af de besøg, der hidtil er blevet tildelt borgere, der har behov for at få besøg af en hjemmesygeplejerske.

Det vil stadig være muligt for de dårligste borgere at blive visiteret til hjemmebesøg.

Klinikken etableres i det såkaldte 'Birkebjergcenter' og er et pilotprojekt, som skal bredes ud til hele kommunen, hvis det bliver en succes. Det skriver Sjællandske.

Formand for Omsorgs- og Forebyggelsesudvalget Michael Perch (S) siger, at den pleje borgerne vil få i fremtiden er bedre, da den vil foregå i et mere fagligt og sterilt miljø. Men han erkender også, at nogle borgere kan få økonomiske problemer med nye transportomkostninger. Og at man 'vil se på det hen ad vejen'.

Forsøget skal være med til at fremtidssikre sygeplejen, dels fordi antallet af specielt ældre bliver større og det bliver sværere og sværere at rekruttere sygeplejersker og sosu-assistenter.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078