23948sdkhjf

Borgerne vinder når vi samarbejder – også på rehabiliteringsområdet

Flere ældre og hurtigere udskrivelser fra sygehusene lægger pres på det nære kommunale sundhedsvæsen.

På lang sigt kan det betyde nedskæringer på andre velfærdsområder for at betale regningen. Alternativt kan private leverandører inddrages med positive effekter og gevinster for borgerne til følge.

Det ser vi allerede på en lang række områder, og en ny analyse fra Social- og Indenrigsministeriet viser, at det også er tilfældet inden for rehabiliteringsområdet.
 

Analysen viser, at kommuner, der har både private og kommunale leverandører, bruger færre visiterede timer per rehabiliteringsforløb. Og alligevel giver samarbejdet om opgaverne flere borgere bedre muligheder for at klare sig selv, end kommuner som alene har en kommunal leverandør.

Men faktisk er det ikke nyt, at kvaliteten for borgere og samfundet øges gennem samarbejde mellem offentlige og privat aktører. Virksomheder som Forenede Care driver plejecentre i Greve til stor tilfredshed for kommunen og de ældre.

Og i Frederikssund har Estrids Pleje i samarbejde med kommunens fagprofessionelle specifikt udarbejdet rehabiliteringsforløb, som er tryggere, mindre bureaukratiske og mere effektfulde end de tidligere tilbud.

Der findes flere og flere af sådanne positive eksempler i danske kommuner. Og der kan komme mange flere, hvis der er vilje fra kommunale aktører til at invitere private indenfor. Det vil være en fordel for både de kommunale budgetter og de ældre, der får mere kvalitet for skattekronerne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093